TRIBLOX

Designerspace har i en årrække arbejdet med at skabe kulturelle åndehuller og events på forladte eller uudnyttede urbane områder. Primo 2017 kontaktede Designerspace Københavns Kommune med henblik på en dialog omkring de betonblokke, kommunen havde opstillet i byrummet for at forhindre bilbaseret terrorisme. Betonblokkene gav byen et vist præg af byggeplads, samt gav frygten for terrorisme en visuel tilstedeværelse hos byens borgere og besøgende. Grundideen byggede på et samarbejde med lokale kunstnere som skulle dekorere betonblokkene. Det blev dog hurtigt klart at der var behov for en bedre og mere permanent løsning. 

Designerspace indgik derfor et design- og udviklingspartnerskab med det kreative bureau Chukster, som specialiserer sig i brugeroplevelser i forhold til brand- og produktinteraktion, og den danske betonspecialist, Gammelrand Beton. Med solidt fundament i danskproduceret granitbeton brugte teamet de næste måneder på at skabe et nyt unikt koncept indenfor bysikring, og således så Triblox dagens lys.

Triblox er under konstant udvikling og fås med plantekasse, cykelstativ og meget andet.

Skriv eller ring endelig for mere info.

Bedste hilsner

Designerspace/ info@designerspace.dk / tlf. +45 25375880

Ingerslevsgade 103
1705 København V
info@designerspace.dk

LINKS

NYHEDSBREV

  • Facebook
  • Instagram